tirsdag den 26. februar 2013

Disse farver...


.... har jeg på neglene i disse dage...

Turkisgrøn fra Loreal og en guldglimmer fra H&M



Har modtaget de sejeste lysestager med posten!



...som en trøstepræmie i en konkurrence helt tilbage fra efteråret på Lones blog: http://lonesfrikvarter.blogspot.dk/








lørdag den 23. februar 2013

Hej skønne læsere !


Håber I nyder weekenden?!

Min lørdag bliver brugt på at slappe af, læse blogs, og forberede madplan for næste uge:





Prøver så vidt muligt at inddrage lidt grønt og sundt hver dag...
Nogle af idéerne er inspireret fra Malenes blog: Malene Uden R :)

Madplanen er kun idéer til hvad vi måske får at spise til aften - mange ting kan nå at ændre sig, især hen mod weekenden, hvor kæresten pludselig kan få en aftale med nogle kammerater om at tage ud og spise eller spise hjemme ved en af dem, så de dage er meget usikre hvad angår aftensmaden...


I aften tager vi med nogle venner ud og spiser og hygger. I morgen håber jeg, at jeg kan få taget mig sammen til at gøre lidt rent og så håber jeg at jeg er frisk nok til at besøge min veninde jeg ikke fik set den anden dag!!!

Hovedpinen er her desværre stadig lidt - men tager piller så det går lige, og behøver nu kun at bruge næsesprayen 1-2 gange dagligt = FREMSKRIDT!


Smil fra Charlotte!


fredag den 22. februar 2013

Yahooo. . . .

. . . . solen brager ind af stuevinduet - og gjorde det allerede ved 8 tiden i morges, da kæresten skulle af sted! Se det bliver man i forårshumør af! Og så på en fredag!!! Jeg har det heldigvis en smule bedre i dag... måske jeg skulle prøve at gå mig en lille bitte tur?...

Når sygdom forlader mig krop, foråret begynder at titte frem og jeg forhåbentlig begynder at have lidt energi igen - er der mange ting jeg godt kunne tænke mig der skulle ske, mest med mig selv!
Men ved hvor hurtig min motivation forsvinder igen når den endelig er dukket op, så det går nok i vasken igen for 117 gang! Men man har da lov at prøve og i det mindste drømme sig lidt hen, ikk'?!

Kan se at der er mange her i blogland, der laver spændende indlæg om sundhed og at blive klar til sommeren. De er vildt inspirerende at læse (og flotte billeder!), så bliv endelig ved med det!!!

Jeg kunne da også trænge til at tabe 5-10kg, men det jeg ønsker lidt mere end det lige nu, er at kunne kontrollere hvad jeg putter i munden, og at jeg får mere energi i det daglige!

Selvfølgelig vil jeg da også meget gerne have en smækker krop som jeg kan vise frem til sommer, MEN jeg skal jo starte et sted, og her er det mere det med energien der fylder i mit hoved for tiden!

Men jeg ved jo også godt at det ikke bare sådan kommer af sig selv - der skal arbejdes for det! Og det er jo lige her problemet ligger... Motivationen forsvinder meget hurtigt, da jeg er hamrende kræsen, ELSKER (og er meget afhængig af) slik og søde sage, og er doven når det gælder motion!

Jeg håber det ændre sig (helst inden al for mange måneder!), men indtil da vil jeg drømme mig hen...

Der skal både arbejdes med det indre og det ydre!















Ja så blev det lige et lidt langt indlæg i denne omgang - håber du kunne komme igennem det!

Tager imod andre gode forslag til mad, motion og kropspleje med kyshånd!!! (Husk på jeg er sukkerafhængig, monster kræsen og ikke vandt til at dyrke motion!!!)


Hvornår jeg lige starter på al det her, er ikke planlagt endnu - venter lige lidt til sygdommen er ude af kroppen!

                                   SMIL fra Charlotte






torsdag den 21. februar 2013

Hvor er det dog kedeligt at ligge syg!

Begyndte på penicillin for bihulebetændelse i går, men det har desværre ikke virket endnu, så måtte melde mig syg på arbejdet i morgen også :(

Skulle også besøge en veninde i dag, som jeg desværre ikke får set meget til for tiden, men måtte også aflyse den aftale, da jeg har hamrende hovedpine, godt snottet og udmattet...

Det eneste jeg kan tage mig sammen til i disse dage, er at glo ligegyldig tv, læse i min Fifty Shades of Grey og tjekke blogs;o)





Håber I har nogle lidt sjovere dage!!!




onsdag den 20. februar 2013

Forår forår kom nu frem - vi har ventet længe!

Undskyld at jeg lige beklager mig lidt,men længes frygtelig meget efter forår og sommer!
Nu er der igen hvide fnug i luften og det er koldt udenfor! Gider det simpelthen bare ikke mere nu!
Forstå mig ret - sne er rigtig hyggeligt ved juletid, men NU må det altså meget gerne forsvinde så vi kan mærke foråret!
Var syg lige inden jeg startede i nyt job, og nu har jeg gået og været snottet i over 2 uger, og måtte blive hjemme i går og i dag! Troede jeg havde fået øjenbetændelse, men nu frygter jeg det i stedet for er bihulebetændelse, da øjnene pludseligt har det fint igen. Jeg er dog vildt stoppet, det dunker i panden og mellem øjnene og har kraftig hovedpine - især når hovedet kommer lidt nedad... Bare så træls altså!!!!

Så nu går jeg virkelig bare og håber på at vejret pludselig vender og at snottet på forunderlig vis forsvinder ud i det blå!

Glemte helt at vise jer de smukke lys jeg fik af kærestens farmor (som hun selv har dekoreret) da de var her til fødselsdag i søndags!








lørdag den 16. februar 2013

I fredags fyldte kæresten år,men det blev kun fejret med gaver på sengen om morgenen og så tog jeg kage med hjem efter arbejde! Vi var begge tætte efter en hård uge,så vi gemte den ellers aftalte bio tur,som også var en del af hans gave,til i dag.
Til formiddag var vi til en anden familie fødselsdag, og her til aften tog vi så ind og så Alle for to! Sjov nok film!
I morgen skal der bages og gøres klar til at vi får gæster! Så denne weekend står virkelig i fødselsdagens tegn!

Har i haft en god weekend so fare?

tirsdag den 12. februar 2013

Se lige hvor flot de blomstre!





De er bare smukke og dufter skønt, og gør at jeg virkelig savner forår og sommer!!!!







mandag den 11. februar 2013

Ønsker

Glæder mig helt vildt til at jeg har råd til at købe tøj igen!!!!

Blev lidt inspireret på H&M's hjemmeside, NoaNoa's hjemmeside og Vero Moda's hjemmeside.
Se hvad jeg bl.a. ønsker mig:




Skjorter, bluser og strik


Kjoler og toppe


Ballerinasko og et par korte støvler


Løse bukser og et par leggins


Lidt accessories








For ikke at skræmme børnene, skal vi pædagoger ikke klædes meget ud i dag til fastelavn. Hvis vi overhovedet ville klædes ud, skulle det være så enkelt som bare en hat, fik jeg af vide...
Så derfor tog jeg mine "katte øre" på....





søndag den 10. februar 2013

Denne weekend har bare stået på total afslapning!

Fredag: købte gave til hr kæreste der har fødselsdag på fredag. Ellers sad jeg foran fjerneren med pizza og X-factor!



Lørdag stod på lidt oprydning og blogge...

I dag, søndag, har jeg også bare taget det stille og roligt med lidt rengøring og klargøring til næste uge. Til middag gik kæresten og jeg en tur i kulden, solskinnet og blæsevejret! Bagefter lavede han pandekager til mig;o)




Glæder mig til at se de små pus i morgen i vuggestuen til fastelavn - der er sikkert nogle søde og sjove udklædninger i mellem! Håber min forkølelse er forsvundet inden da! Nåede jo at blive rask inden jobstart, men sidste weekend måtte kæresten ligge sig syg, og var det til og med onsdag. Der begyndte jeg så at snotte for alvor! Næsen både løber og stopper til, så jeg vågner om natten og ikke føler jeg kan få vejret. Så nu må det meget gerne stoppe!!!!







lørdag den 9. februar 2013

Nyt look

Så har bloggen igen fået lidt nyt look ...



Hvad synes I om det?







Så er jeg her igen;o)

Får ikke blogget meget for tiden desværre! Jeg må indrømme at det nye arbejde tager meget af min tid og energi, og når jeg endelig har haft nogle få øjeblikke om aftenen - har jeg ikke været inspireret og haft nogle gode idéer til indlæg... MEN læser stadig med hos jer! Og vil prøve at blogge lidt mere nu....

Har I set denne skønne Give Away hos Rikken'Prikken? Jeg deltager, og det skulle I også tag at gøre;o)




                                  SMIL fra Charlotte




søndag den 3. februar 2013

Orkide som har været i pleje hos svigermor. Nu blomstre den så flot i vores vindueskarm!

lørdag den 2. februar 2013

Love is in the air...







Den smukke ring jeg fik da Hr. kæreste friede til mig, og den smukke buket vi fik af min mor i "forlovelses-gave".....





Her en billedcollage af de blomster og gaver jeg modtog i anledningen af at jeg blev færdiguddannet;o)



En fin rose fra seminariet. Glas lysestager med små Lene Bjerre lys i, fra sviger farmor + farfar. "Kurv" med sammenplantning af med forskellige blomster, fra svigerforældrene. Orange buket fra min mor og stedfar. Lilla lys og chokolade fra min søster og niece. Kort med penge i fra min mormor. Rigtig fint armbånd med margueritblomst i fra min mor og stedfar. Stor buket fra min moster + familie!


Beklager den lidt ringe billedkvalitet....(Har taget dem med min mobil)