tirsdag den 20. august 2013

Kreativ med de små (Sjov med efterårsblade)

Jeg vil i løbet af den kommende tid, skrive en række indlæg med titlen "Kreativ med de små".
Denne lille "serie" vil omhandle et par idéer til nogle aktiviteter man kan lave sammen med sine små børn i vuggestuealderen!
Mange af idéerne har jeg selv fundet på, og ellers er jeg blevet inspireret af kollegaer (er selv vuggestuepædagog) og andre bloggere.

Jeg håber I vil finde dem inspirerende ;o)

Det første indlæg her hedder "Sjov med efterårsblade"

Når bladene bliver brune og gyldne, gå da ud i naturen med dit barn og samle en lille stak blade sammen og tag med hjem, og læg dem på en avis for at tørre.

Dagen efter: Klip da, i samarbejde med barnet, et stykke brunt karton i størrelsen som ses på billedet, og klister en masse lim på.
Barnet kan så selv klistrer bladende på kartonet.


Lad det tørre noget tid. Klister da, sammen med barnet, øjne på og et lille orange karton næp på, og evt. noget til øjenbryn. Så har I en sød personlig efterårsugle!



Kartonet kan også klippes som vist på dette billede - så bliver det til et nuttet efterårs pinsvin!



Eller som her - et flot gyldent træ!

De første 4 billeder her, er fra agnesingersen.dk/blog/


Resten af de indsamlede blade, kan I fx lave til en flot krans til at pynte.
Sammen med barnet, putter I bladene på et stykke ståltråd, som perler til en halskæde.
Til sidst: bind da de to ender sammen og bind et flot bånd omkring lukningen.

Billedet er lånt af ungerogudeliv

Hvis der stadig skulle være et par enkle blade tilbage, kan I lave flot personligt brevpapir eller kort. Læg det tørre blad under papiret og mal med farveblyanter eller andre farver ovenpå, som vist på billedet:

Dette billede er lånt af badut.typepad.dk


Håber du blev inspireret til hyggeligt samvær med dit barn;o)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar!