onsdag den 28. august 2013

Kreativ med de små (Sjov med hånd- og fodaftryk)

Hånd- og/eller fodaftryk er altid en sjov og personlig ting, der altid vil blive gemt!
Det er en rigtig god idé som en gave til forældre eller bedsteforældrene!

mumma.dk

Men man kan også lave nogle lidt sjove ting med aftrykkene og/eller tegne rundt om deres hånd eller fod. Her er nogle idéer som kan bruges til jul, men ellers kan man også sagtens fx lave en sommerfugl med fodaftryk og, som jeg har gjort før med vuggestuebørn - tegnet rundt om deres hånd og lavet det til en påskeblomst!:

Pyntemyntheogmor.blogspot.dk
Et personligt julekort!


superprinsessen.dk
Julepynt!



superprinsessen.dk
Julepynt!




pyntemyntheogmor.blogspot.com
Julebillede eller kort!


God fornøjelse!


mandag den 26. august 2013

Kreativ med de små (Æbletryk)


Der går ikke længe før det igen er æblesæson.
En kreativ og nem idé man kan lave med disse æbler, er at skære et æble halvt over.

havelyst.dk

Lad barnet vælge en malefarve, og hjælp det med at male med en pensel på det halve æble's flade side.
Hjælp da barnet med at lave nogle aftryk på et stort stykke papir eller fx et rødt eller grønt stykke karton, der er klippet som et æble.


superprinsessen.dk

Når det er tørret, kan du evt. laminerer det og så er der igen fint vægpynt eller en efterårsgave i hus;o)







lørdag den 24. august 2013

Kreativ med de små (Tegnesjov)

Jeg vil lige starte med at beklage at forrige indlæg havde så mange forskellige skriftstørrelser! Kan godt se det ser noget forvirrende ud - ved ikke lige hvad der gik galt. Beklager, men håber I kan bruge indlægget til noget alligevel!

Hvis regnen står ned udenfor og man bare trænger til noget hygge indedøre, er her et par hurtige, enkle aktiviteter du kan lave med dit barn:

Fx kan barnet tegne en flot tegning eller male, på et stykke papir. Lad det ligge og tørre og laminer det så hvis du har en lamineringsmaskine. Så har du en dækkeserviet eller bare noget fint pynt til væggen ;o)

Lånt af baby.dk
Du kan også vælge en del fra tegningen og laminere det, lave et lille hul i toppen og lade barnet vælge et stykke bånd, du binde i toppen, så har du et fint bogmærke, som barnet eksempelvis kan forærer i julegave ;o)

Fra badut.typepad.com



En anden idé, er hvis du har et par tomme toiletruller, som barnet kan male og dekorere. Klistre dem sammen og wupti - så er det en flot kikkert! Dette samme gælder med en tom køkkenrulle! Sjovt og brugbart stykke legetøj!
Fra findinspiration.dk

God fornøjelse!



torsdag den 22. august 2013

Kreativ med de små (Fagtesange)

I dette indlæg "Kreativ med de små", vil jeg komme med et par eksempler på nogle søde fagtesange, du kan synge sammen med dit barn.



Fra zealandcare.dk


Fagtesange er med til at stimulere dit barn på mange vigtige områder: sprogligt, musikalsk, fantasien og motorisk.

Giraffen Gumle:

Giraffen Gumle gik en tur på Afrikas savanne,

der mødte den et næsehorn, der ville danse vals.

Men stakkels Gumle græd og fik rynke i sin pande,

for den ku' ikke danse med sin meget lange hals.

Giraffen Gumle gik en tur på Afrikas savanne,

den græd og græd, fordi den ikke kunne danse vals.

Men så kom der en hungiraf og kyssede dens pande,



 og sagde: "pyt, for jeg vil meget hel're flette hals".


En version af denne sang kan ses her på Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=QSofaUKSJ6o&feature=endscreen



Jens Pedersens ko:

Jens Pedersens ko den har horn,
og ben den kan gå med på jorden.
Og så har den hale, med den sir' det smæk!
Med den jages fluerne væk.
Og ved du hvad også den kan?
Ja den kan gi' mælk i en spand.
Og så kan den stange, og brøle og glo.
Se det var en spændende ko! MUUHH!


En version af denne sang kan ses her på Youtube: 
http://www.youtube.com/watch?v=SdbvlUQZpuw


Sommerfuglen:
Mel.: Lille Lise. Fagter: Kryds hænderne og tommelfingerne og vink så med hænderne.

Sommerfuglen, sommerfuglen
flyver rundet i stuen.
Når den rammer ruden,
får den en på tuden.
Sommerfuglen, sommerfuglen
vil så gerne ud.
Sommerfuglen, sommerfuglen
flyver rundet i stuen.
Når den rammer døren,
si'r den: av for søren!
Sommerfuglen, sommerfuglen
vil så gerne ud.


Jeg banker!

 Jeg banker, jeg banker                                (Fagter: Bank i bordet med knyttet hånd)

 jeg banker på min bil 

 jeg filer, jeg filer                                          (Fagter: Kør håndfladerne mod hindanden)

 jeg filer med min fil

 Jeg maler, jeg maler                                    (Fagter: Lad som om du maler op og ned)

 med rødt og hvidt og blåt

 Så starter jeg motoren og kører nok så flot. Dyt ,båt!



Pruttesangen
Fagter: Rrør de steder der synges om. Til sidst - "prut" på armen.

Her er højre, her er venstre
Her er maven stor og rund
Øverst oppe sidder hovedet,
øre, øjne, næse, mund.
Omme bagpå sidder ryggen,
og hvor ryggen den er slut,
sidder jo min lille numse.
Den kan slå en ordentlig PRUT!



Trolden i æsken:
Fagter: Lad som om du gør det der synges om

Trolden i æsken, trolden i æsken
Hvad laver du?
Vasker du fødder?
Spiser du nødder?
Trolden i æsken kom frem
BØH!

Trolden i æsken, trolden i æsken
Hvad laver du?
Klør det på låret?
Vasker du håret?
Trolden i æsken kom frem
BØH!

Trolden i æsken, trolden i æsken
Hvad laver du?
Vasker du hænder?
Børster du tænder
Trolden i æsken kom frem
BØH!


Go' sanglyst!



tirsdag den 20. august 2013

DIY Lysestager...

I går fik jeg lige lavet nogle nemme lysestager:

Jeg fandt 2 tomme glas hvor der har været tomatsovs og rødbeder i. Jeg gjorde dem rene, pillede mærkaterne af under varmt vand og lidt sprit til det der sad fast.



Så puttede jeg noget deko-bundgrus fra Ikea i bunden, fandt to hvide lys og satte i.




Til sidst fandt jeg to forskellige bånd og bandt omkring toppen på glasene.
Og wupti:




Nu pynter de på vores trappe. Jeg tænker, at de vil være nemme at undskifte så deko-indholdet og evt. båndet passer til årstiden, fx kastanjer om lidt i stedet for gruset, røde lys og rødt eller ternet bånd til jul.


Kreativ med de små (Sjov med efterårsblade)

Jeg vil i løbet af den kommende tid, skrive en række indlæg med titlen "Kreativ med de små".
Denne lille "serie" vil omhandle et par idéer til nogle aktiviteter man kan lave sammen med sine små børn i vuggestuealderen!
Mange af idéerne har jeg selv fundet på, og ellers er jeg blevet inspireret af kollegaer (er selv vuggestuepædagog) og andre bloggere.

Jeg håber I vil finde dem inspirerende ;o)

Det første indlæg her hedder "Sjov med efterårsblade"

Når bladene bliver brune og gyldne, gå da ud i naturen med dit barn og samle en lille stak blade sammen og tag med hjem, og læg dem på en avis for at tørre.

Dagen efter: Klip da, i samarbejde med barnet, et stykke brunt karton i størrelsen som ses på billedet, og klister en masse lim på.
Barnet kan så selv klistrer bladende på kartonet.


Lad det tørre noget tid. Klister da, sammen med barnet, øjne på og et lille orange karton næp på, og evt. noget til øjenbryn. Så har I en sød personlig efterårsugle!



Kartonet kan også klippes som vist på dette billede - så bliver det til et nuttet efterårs pinsvin!



Eller som her - et flot gyldent træ!

De første 4 billeder her, er fra agnesingersen.dk/blog/


Resten af de indsamlede blade, kan I fx lave til en flot krans til at pynte.
Sammen med barnet, putter I bladene på et stykke ståltråd, som perler til en halskæde.
Til sidst: bind da de to ender sammen og bind et flot bånd omkring lukningen.

Billedet er lånt af ungerogudeliv

Hvis der stadig skulle være et par enkle blade tilbage, kan I lave flot personligt brevpapir eller kort. Læg det tørre blad under papiret og mal med farveblyanter eller andre farver ovenpå, som vist på billedet:

Dette billede er lånt af badut.typepad.dk


Håber du blev inspireret til hyggeligt samvær med dit barn;o)




Boligdrømme

Vi har i ca 1/2 år nu kigget på huse - i nogle perioder lidt mere intenst end andre, men nu er vi virkelig opsat på at finde et inden for den nærmeste fremtid!

For et par uger siden, var vi ude at se på et lille sødt et af slagsen, som fik vores interesse. Vi har dog ikke købt det endnu - og heller ikke for alvor snakket med banken om det endnu (skal lige finde en fælles bank vi begge vil være tilfredse med først!), men på torsdag, tager vi ud og kigger på det igen! Vi har inviteret min kærestes forældre til at tage med, så vi kan få nogle andre og mere erfarne øjne på det også!

Det er et spændende "projekt" og glæder mig helt vildt!








mandag den 19. august 2013

I min sommerferie fik jeg meget afslapnings-tid til at gå med at se serien Private Practice.
Har før set et par enkelte afsnit fra serien, men tænkte, at nu ville jeg prøve at se den fra starten ,for at se om den fangede mig. Og det må jeg sige at den gjorde! Så alle sæsonerne på ca 14 dage, hvor jeg altså også lavede mange andre ting, hehe..

Så hvis du mangler en god "tøse" serie at se og endnu ikke har set Private Practice - så kan jeg varmt anbefale den! God underholdning!





søndag den 18. august 2013

I fredags susede jeg på min cykel  ind til byen efter arbejde, for at lede efter et outfit at tage på lørdag hvor vi var inviteret til indflytterfest ved et vennepar.
Der var gang i gaderne, da der var det årlige blomsterfestival.



 Kiggede mest efter en lang kjole, men kom hjem med en smart buksedragt. Neglene på fingre og tær, fik også lige en makeover - så var jeg klar til fest!




Og det var en go' en af slagsen, så i dagen i dag står bare på ren afslapning;o)




mandag den 12. august 2013

Så er weekenden allerede gået, og det er hverdag igen.

Min weekend i billeder:


Fik slappet af og set lidt SATC ;o)







Efter noget rengøring gik vi os en kærestetur hvor jeg plukkede nogle vilde blomster.




Og så sluttede weekenden med at vi tog ind og så Drengerøve 2.


Da jeg her til aften kom hjem efter en meget lang dag afsluttet med personalemøde, stod der en flot buket til mig fra kæresten i anledningen af vores månedsdag. Han er til koncert i København, så ham ser jeg først igen i morgen aften :(






lørdag den 10. august 2013

Whats the clock...

Sidste år i julimåned, var vi på et marked hvor jeg kom hjem med et hvidt "gummiur", som jeg lige siden har brugt, og stadig bruger, på arbejdet, da det er behageligt at have på, og nemt at rengøre med en klud.
Da kæresten igen i år, tog på dette marked, købte han endnu et gult af slagsen til mig, samt et lilla i samme stil... Derfor har jeg nu faktisk 4 ure at skifte i mellem, da jeg i forvejen har et sølv ur.



Hvis du også kan lide farver på dit ur, har jeg et andet helt nyt ubrugt "gummiur" til salg!:



Et smart ur der som sagt aldrig er brugt! Jeg gav 120kr for det, så jeg sælger det til 50kr + fragtprisen.
Skriv gerne en kommentar hvis det har interesse;o)





 
 

søndag den 4. august 2013






Ferien er slut og vendte tilbage til arbejdet i mandags. Puha altså hvor ville jeg gerne have flere ferie dage!
Synes jeg trænger sådan, selvom det har været en blid start med få børn...

 


Nu drømmer jeg mig bare væk til en varm, lækker strand med palmer!